Verdens bedste rabarbertærte!

IMG_8053

Intet mindre! En delikatesse med sød rabarber, lækker marengs, masser af marcipan og knasende mandler – en sommerdrøm der bør smages af alle.

IMG_8023

Pinsen blev en ferie i familiens tegn og den lille blå bil førte os en tur til Kjellerup i Midtjylland, min barndomsby, til en afslappende frokost og hyggelig eftermiddag hos mine bedsteforældre. Den nyerhvervede bil blev efterset og vasket, der blev sludret om sommerens begivenheder og livet generelt, og minsandten om ikke der blev hamstret røde rabarber i urtehaven.

IMG_8020

Aftenen blev brugt rundt om hjørnet hos min lillebror, hans kæreste og dejlige hund til grill i højt solskin – Manfred var meget træt i bilen hjemad.

IMG_8022

På pinseferiens sidste dag kunne vi invitere kærestens bror + kæreste på kaffe og aftensmad – det var utrolig længe siden vi sidst mødtes, trods det at vi bor tæt på hinanden. Besøget gav anledning til lidt nye retter i køkkenet og gennem en kollega var jeg blevet præsenteret for opskriften hos Sæson for god smag. Det var nu en hyggelig eftermiddag.

IMG_8021

Tærten blev nydt med stor fornøjelse, aftensmaden blev taget godt imod, det blev til en smuk vandretur af Moesgaard Strand og et sidste stykke tærte på pinsens faldereb – jo det var nu en dejlig ferie J Nå tilbage til vidunderet her …

IMG_8025

Min bekymring med rabarber er altid syrligheden, der godt må være lidt tilstede for at understrege smagen af rabarber – men ikke må overskygge sødmen. Rabarber smager for mig bedst når sødmen dominerer, og det gør den så absolut også her!

IMG_8046

For en gangs skyld fulgte jeg opskriften temmelig slavisk, dog tilføjede jeg en del flere mandler – heldigvis, for det smagte fabelagtigt!

TIP: Husk endelig at bruge “foden” af rabarberen når stænglerne renses! Stykket er den sødeste del og er meget koncentreret i smag.

IMG_8044

Til tærten brugte jeg:

Dej:

  • 225 g hvedemel
  • 150 g smør
  • 3 spsk. Sukker
  • 2 æggeblommer

Fyld:

  • 400 g rensede rabarber
  • 2 spsk. Sukker
  • 2 æggehvider
  • 4 spsk. Sukker
  • 150 g. revet marcipan
  • 1 vaniljestang
  • 80 g smuttede mandler
  • 2 spsk. Sukker

Serveres med:

  • Flødeskum eller vaniljeis, tærten kan pyntes med en smule sigtet flormelis

IMG_8048

Hæld smørret i melet og bland det med dejkroge til det er smuldret til en ensartet masse. Tilsæt sukker og æggeblomme og rør dejen igen, saml den kort med fingrene og stil dejen på køl i 30 minutter.

Imens renses rabarber og det skæres i tynde skiver på ca. ½ cm. Tykkelse. Vend rabarber i en skål med 2 spsk. Sukker og stil dem til side. Tænd ovnen på 175 grader.

Pisk æggehviderne stive (det tager længere tid end man tror, vær tålmodig!). Hæld sukkeret i og pisk igen til massen bliver lidt sej i konsistens. Vend den revne marcipan og korn fra vaniljestangen forsigtigt i.

Rul dejen ud på en let melet bordplade og fordel den i en smurt tærteform (ca. 26 Ø). Hæld den hvide marengs i bunden og fordel derefter rabarberne over. Drys de smuttede mandler overtærten og slut med at drysse 2 spsk. sukker henover. Bag tærten midt i ovnen ca. 60 minutter.

IMG_8040

Lad tærten køle ned inden servering J

IMG_8052

Jeg må sige at denne tærte genopfriskede min kærlighed til rabarber – den var altså bare verdens bedste.

IMG_8054

Weekenden er gået i slowmotion, lige perfekt efter en hård uge med udsigt til endnu én. Udover at det er hårdt, betyder det jo også at der sker en masse spændende ting – en masse nye opgaver og ansvar, kursus og andet der bare betyder meget for mit erfaringsgrundlag. Der er store udfordringer, men måske er det også derfor jeg elsker det J Tænk sig at elske sit job – sikken fryd!

IMG_8051

Udover en masse spændende begivenheder på jobbet byder den kommende uge også på en dejlig aften i Friheden med svoger og svigerinde til gratis koncert, vi var også af sted til GOfm sidste år og jeg blev forelsket i den afslappede stemning. Pludselig begynder sommeren at være i horisonten og med 3 ugers status som græsenke er jeg så småt i sving med at planlægge tiden … den skal nydes og overstås på samme tid J

IMG_8049

Print Friendly, PDF & Email

17 kommentarer

  1. Da jeg læste overskriften, tænkte jeg: Det er godt nok store ord – men den ser godt nok helt afsindigt god ud! Elsker rabarber med nødder og marcipan, og så er der tilmed marengs i denne version – den må smage helt fantastisk.

    – Anne

    • Hej Anne, ja det er ret store ord – og det er en titel med ansvar! Jeg er dog overbevist om at den må befinde sig til tops – prøv den og se om du er enig! 🙂

  2. Pyhh det er virkelig en lækker sag du flasher her og jeg må teste den på min mand, som er stor rabarbertærte elsker og kender, så må vi se om han blå-stempler den 😉 Men med de ingredienser, så kan man da for katten ikke gå helt galt i byen 😉

    • Hej Agnete, test den endelig! Jeg kan love at den syndige symfoni vil falde i god jord hos enhver rabarber-elsker .. Om den er berettiget den fine titel hos jer må fin ekspert vurdere 😉

  3. Har ikke bagt rabarbertærte, siden jeg selv var dreng. Men da min knægt kom hjem fra en kammerats kolonihavehus med selvhøstede rabarber, lavede vi denne udgave i weekenden og…..wow!
    Alle – store som små – var vilde med den, og med god grund. Den er fabelagtig.
    Vi gav den selskab af en kugle økologisk vanillie-is 😉

  4. Mon man kan blande lidt kokos i marengsen? Tror du det ville gøre noget godt for tærten?

  5. Undskyld. ” Hæld smørret i melet” .Det vil sige at det skal smeltes ? Mange deje skal man smuldre smøret i .

  6. Så kom der lige nok rababer til denne herlige rabarbertærte, jeg har lavet den et utal af gange, fordi jeg elsker den, det gør mine gæster også.
    Vinnie

    • De 175 grader, som der står, at man skal tænde ovnen på 🙂 Og god fornøjelse i øvrigt – tærten er fantastisk……!

Fantastisk med en kommentar!